Og så skal alt andet nok gå...

...

Husk:

...

WebRep

currentVote

noRating

noWeight

Arbejdsstation

Om mindre end to uger er jeg arbejdsløs.

(Her er lige brug for et ophold, en dyb indånding og et mellerum...)

Men jeg har taget en beslutning om, at det skal komme kunsten til gode. Al den ekstra tid til at være kreativ, som jeg har sukket efter at finde i flere år, får jeg nu pludselig. Og jeg skulle være et skarn, ikke at udnytte det mens jeg kan.

Så jeg har været ved at om-indrette min arbejdsplads, lave inspirations-væg og sortere i materialer. 

Jeg er klar.

...

Those were the days

...Hvor en tv-serie og en mand ved navn Poul, kunne samle familien foran flimmerkassen, og hvor chokoladerne stadig var pakket ind i fint papir.

God, I miss the 80's...!

...

En lille historie

Denne spøjse lille historie dukkede frem af gemmerne for nylig. Jeg husker ikke hvor jeg har fundet den, men den må have givet mening for mig dengang og det gør den stadig. En god lille reminder:

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig.

Da timen begyndte, tog han uden, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, hvilket klassen var enige om at det var.

Så tog proffesoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så stenene fordelte sig mellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen om glasset var fyldt og det mente hans klasse nok det var.

Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt "Ja!".

Derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små hulrum der var imellem sandkornene. Klassen grinede. "Nuvel", sagde professoren, da latteren var stilnet af, "hvis I nu forestiller jer at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familier, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som, hvis alle andre ting gik tabt og der kun var disse tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt.

Småstenene er de andre ting der betyder noget - såsom job, hus, bil osv.

Sandet er alle de andre småting."

Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger alt jeres energi på de små ubetydelige ting får I aldrig plads til de ting der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først - de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand".

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: "Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid tid til et par kopper kaffe sammen med en ven".

Snip snap snude!

...

Hærværk eller poesi?

Jeg fandt denne "indgravering" på en af mine yndlingsbænke en dag. 

Nogen har siddet og savnet nogen så forfærdeligt, at det næsten kunne mærkes gennem hver en splint i bænkens slidte træ.

...

Dagens udfordring

At vise sine tegninger frem kan i sig selv være lidt grænseoverskridende (men godt for fremskridtet og motivationen, tror jeg). At vise nogen som helst en tegning på sit allerførste og meget ufærdige stadie, finder jeg af en eller anden grund vanvittigt sårbart og meget grænseoverskridende, grænsende til skræmmende. Lidt ligesom at sidde ved frisøren med staniol og tørrehjelm i hele hovedet, og så møde en man kender. You know?

Så jeg har bestemt mig for at udfordre mig selv og min tegnemæssige forfængelighed med det her:

...

Life as of late...

 Kirsebærblomster, store forventninger, doodles, glad kat, foretagsomhed, ny yndlingskjole, omrokering i bogreol, forår, sjælefred, hindbærflødeboller, gode ideer. Bare sådan i store træk.

...

Filosoferen

Nogle gange ville jeg gerne være en flue på væggen, inde i en kats hoved.

 

...

Det kræver en rejse, at bringe os hjem

Lykkens Pamjulefis

Fordi jeg elsker:

Glaskugler (også, eller måske især, dem der ikke er julede)

Lyskæder

Gaver (også dem der ikke er til mig selv)

Levende lys

Duften af hyacinter og gran

At glæde mig til jul (hvilket er noget jeg har glemt de seneste år)

Glædelig december!

...

Efterskrift

Sådan ville jeg gerne mindes...

Do not stand at my grave and weep,
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow,
I am the diamond glints in the snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning's hush,
I am the swift uplifting rush,
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine the night.
Do not stand at my grave and cry,
I am not there. I did not die.

- Mary Elisabeth Frye, 1932

Feriesysler # 3

Ferien synger på sidste vers, og denne andensidste dag er blevet brugt i stille eftertænksomhed. Og på lidt læsning i solen, mad i pæne farver, samt lidt DIY ved symaskinen.

Den sidste uge i mit nuværende job ligger foran mig, og derefter starter jeg i mit drømmejob og dermed et helt nyt kapitel i mit liv. Det er både helt fantastisk og temmelig angstprovokerende på én og samme tid. Men nu jeg er klar!

Tænkepause

Søndagssysler i retrospekt

Note til selv: Find ud af om nogen gider at lære rødhåret spirrevip, med (indtil videre) kun én (tøset) tatovering og absolut ingen rockervenner, at tatovere...

Texas Tattoo, Østergade 6b, Randers

Ikke min fod... Og det der, det kan jeg godt gøre!

Grej, der får mine tegnefingre til at klø.

Søndagssysler i retrospekt

Note til selv: Find ud af om nogen gider at lære rødhåret spirrevip, med (indtil videre) kun én (tøset) tatovering og absolut ingen rockervenner, at tatovere...

Texas Tattoo, Østergade 6b, Randers

Ikke min fod... Og det der, det kan jeg godt gøre!

Grej, der får mine tegnefingre til at klø.