Viser opslag med etiketten Anbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anbefalinger. Vis alle opslag

lørdag den 11. august 2012

Det allerbedste ved OL

...er at man kan tage sin computer og en kop the med i seng og se en god film i stedet for. 


Og må jeg i den forbindelse lige anbefale at man ser The Hunger Games. Eller læser den. Optimalt begge dele. Hej!


...

lørdag den 14. juli 2012

Gør det selv!

Tillad mig at gøre lidt reklame for min nye projekt DIY People!
Her kan du finde inspiration og vejledninger til DIY projekter der kan give din garderobe nyt liv. 
Og ikke nok med det. Lige nu kan du faktisk deltage i bloggens første give away og vinde en halskæde eller to armbånd. 
Kig forbi!


lørdag den 12. maj 2012

Udfordringen: Optakt

Jeg har fået en udfordring. Og det bliver i den grad en udfordring. Opgaven lyder således:
I en uge må jeg kun have tøj og sko på fra den del af min garderobe, jeg ikke har haft på det sidste år.
Jeg må altså kun iklæde mig det tøj, jeg ikke længere betragter som en del af min nuværende garderobe.
Hver dag skal jeg poste et billede af dagens outfit på bloggen.

Det er Ida ovre på Idas Ideer, der har strikket udfordringen sammen til ca. 30 kvindelige bloggere, efter at hun selv lige har gennemført sin egen 50 dages Wardrobe Challenge. 50 dage!! Mon ikke jeg kan klare en uge så...

Iøvrigt ligger der en dybere mening bag Idas ide med udfordringen, som handler om opfordre til mere ansvarsbevidst handling og at man ikke hele tiden behøver at købe nyt for at få god stil. Og den slags vil jeg meget gerne være med til at støtte og opfordre til. Så jeg kastede mig over min garderobe og efter ca. 30 sekunder så det sådan her ud:



Efter et et par minutter mere, lidt koldsved og overvejelser om at trække mig ud af projektet igen, så det sådan her ud:




Og efter endt session kunne jeg konstatere følgende:

Jeg har (har haft? Jeg ved det ikke helt) tilsyneladende en udpræget forkærlighed for 70'er moden.
Jeg har på et tidspunkt været svært glad for lilla.
Jeg må være yderst kreativ for at få bare et nogenlunde vellykket resultat ud af det her.
Jeg håber rigtig meget på dejlig forårsvejr i næste uge, for der er ikke meget lunt strik at spore i bunken.
Jeg går åbenbart ikke så ofte i høje hæle, for det er den eneste slags sko, som jeg ikke har haft på i et år.
At det skal nok blive sjovt.

Vi starter på mandag - så stay tuned.


...

torsdag den 15. marts 2012

Doodles - nu også på t-shirt

Midt i Århus ligger en lille perle af en butik, kaldet Moluu. Den er ejet af Kathrine, som er designer og selv sidder i butikken og syr alle sine fine kreationer. Butikken er spækket med fine og anderledes ting, man bestemt ikke finder andre steder.


En dag fandt Kathrine også på, at hun ville lave en "T-shirt Of The Month" hvor hun, til hver måned i året, ville få en kreativ sjæl, til at designe et print der skulle pryde en t-shirt. Og da marts måned nærmede sig, blev det min tur til at tegne.


Det har resulteret i denne fine t-shirt med en lille doodle på.




Moluu ligger midt i Århus' gamle Latinerkvarter (Volden 11), og jeg kan kun anbefale at man kigger forbi og gør det tit (udvalget i butikken bliver løbende og skiftet ud). Tjek også butikkens blog ud her: www.moluu11.blogspot.com




...

fredag den 13. januar 2012

Kattestreger

Jeg lavede engang for længe siden en byttehandel med min veninde, den seje og dygtige (og nyuddannede illustrator fra Kolding Designskole), Karina. Jeg ville lave en perleplade (Jeg hedder Mette. Jeg er perleplademisbruger) til hende og hun ville til gengæld lave en illustration til mig. Og her er den så. Jeg elsker den!